Hvad er en krypto-hardwaretegnebog?

Fra Kraken Learn team
8 min
11. sep. 2025

Begyndervejledning til hardware-tegnebøger

Når det handler om sikkerhed for kryptovaluta, er personlig opbevaring uden tvivl den sikreste måde at beskytte dine digitale aktiver på.

Personlig opbevaring betyder ganske enkelt, at man selv opbevarer og sikrer sine kryptovalutaer i stedet for at bero på, at en tredjepart gør det. Mere konkret betyder det at have eksklusiv kontrol over ens kryptovalutaers private nøgler – et koncept fra kryptografi, som kryptovalutaer anvender.

En af de mest effektive måder at beskytte dine private nøgler på er at overføre dine midler til en krypto-hardwaretegnebog – også kendt som en "kold tegnebog".

Forklaring på krypto-hardwaretegnebøger

En krypto-hardwaretegnebog er en fysisk enhed, der opbevarer de private nøgler, du bruges til at få adgang til din kryptovaluta offline.

Disse enheder ligner typisk USB-stik eller bilnøgler. De kan betragtes som bærbare lommebankbokse, der digitalt opbevarer de vigtige oplysninger, du skal bruge for at få adgang til dine kryptomidler. 

Hvordan fungerer en hardwaretegnebog?

De fleste kryptotegnebøger falder ind under kategorien varme tegnebøger. Disse omfatter mobiltegnebøger, desktop-tegnebøger og webbaserede tegnebogstjenester. Alle disse er forbundet til internettet og opbevarer deres respektive private nøgler online.

Dette indebærer naturligvis en betydelig sikkerhedsrisiko. Opbevaring af private nøgler online gør dem potentielt sårbare over for online hackere, samt problemer med svindel og likviditet, hvis den underliggende tjenesteudbyder går konkurs, eller utilfredse tidligere ansatte forsøger at stjæle midler. 

Kolde tegnebøger er derimod komplet offline og skal kun forbindes til internettet, hvis og når ejeren vælger at flytte midler til eller fra enheden. Der er intet behov for at forlade sig på en tredjepart. Du har al kontrol over dine midler i en hardwaretegnebog, hvilket betyder, at du har 100 % adgang til dine midler til enhver tid, uanset hvad der sker på markedet.

For at tilføje eller fjerne kryptovalutaer fra din hardwaretegnebog skal du tilslutte den til en computer eller laptop og forbinde den til en tjeneste eller børs, der understøtter varme tegnebøger.

Private nøgler

Du er muligvis før stødt på sætningen "ikke dine nøgler, ikke din krypto". Dette henviser til, hvem der kontrollerer dine private nøgler, der kan betragtes som PIN-koden til din bankkonto. 

Når du har kryptovaluta på en kryptoplatform eller en tredjepartsplatform, der administreres af et firma, opbevares de private nøgler til den tegnebog, hvor disse midler er gemt, ikke af dig, men af det underliggende firma.

Dette betyder, at denne opbevaringsplatform kontrollerer din kryptovaluta, og du skal have fuld tillid til, at det underliggende firma sikrer dine midler korrekt og beviser, at det har tilstrækkelige aktiver i reserve til at dække de udbetalinger, du måtte foretage.

Men selv med den bedste sikkerhed er det aldrig tilrådeligt at have midler på opbevaringsplatforme. Hardwaretegnebøger bør altid bruges, da de giver den bedst mulige sikkerhed og beskyttelse mod tyveri.

Sikkerhedsfunktioner for hardwaretegnebøger

Førende kolde tegnebogsenheder indeholder ofte en af tre hardwarechips til opbevaring af private nøgler.

  • Mikrocontroller-chips (MCU).
  • Sikkerhedselement-chips (SE).
  • Sikre hukommelseschips.

Disse har forskellige niveauer af beskyttelse mod fysiske angreb og cyberangreb afhængigt af producenten og den type chip, der anvendes.

For at få adgang til disse enheder vil du blive bedt om at oprette en adgangssætning og/eller PIN-kode, der ligner dem, du bruges, når du åbner din bankkonto. Du vil blive bedt om at indtaste dette hver gang, du bruger enheden.

Når du først køber og bruger en hardware-tegnebog, vil der blive genereret et sæt hemmelige gendannelsesord fra enheden. Disse indeholder op til 24 tilfældige ord og skal skrives ned fysisk (på papir eller sågar på metalplader) i den rigtige rækkefølge. Når det handler om disse seed phrases, er den rækkefølge, ordene indtastes i, lige så vigtig som ordene selv.

Hvis du mister, beskadiger eller bliver låst ude af din hardwaretegnebog, vil indtastning af de specifikke gendannelsesord i den rigtige rækkefølge på en ny enhed gendanne din konto, og eventuelle midler vil være tilgængelige via den nye enhed.

Sådan overfører du midler fra Kraken til en hardwaretegnebog

Hvis du har midler på Kraken-børsen og gerne vil vide, hvordan du overfører disse midler sikkert til en hardwaretegnebog såsom Ledger, er hér en trinvis vejledning.

Fra Kraken til Ledger-enhed

  1. Med mobilappen Ledger Live skal du finde det aktiv, du gerne vil overføre fra Kraken til din Ledger hardware-enhed, og klikke på knappen "Modtag".
     
  2. Forbind din Ledger-hardwareenhed til en computer, og lås den op ved at indtaste din PIN-kode. Din Ledger-enhed vil synkronisere med Ledger Live-appen og vise den nye modtagelsesadresse for den valgte kryptovaluta på skærmen.
     
  3. Klik på "Bekræft". Den nye modtagelsesadresse vises på Ledger Live-appens skærm. Kontrollér, at begge adresser er den samme. Hvis de er, skal du klikke på ikonet "Kopiér adresse".
     
  4. Log ind på din Kraken-konto, og gå til fanen "Finansiering" > "Udbetal". Brug søgefeltet til at finde den kryptovaluta, du ønsker at flytte til din Ledger-enhed.
     
  5. Indsæt modtagelsesadressen fra din Ledger Live-app i udbetalingsadressefeltet.
     
  6. Til sidst skal du indtaste beløbet for den valgte kryptovaluta, du ønsker at sende til din Ledger-enhed, og klikke på knappen "Udbetal". Der vil blive vist et vindue med detaljerne om transaktionen. Hvis du er tilfreds med det hele, skal du klikke på "Udbetal" igen for at bekræfte overførslen.
     
  7. Kunder, der har totrinsgodkendelse på deres Kraken-konti, vil blive bedt om at indtaste en kode fra deres godkendelsesapp, før transaktionen kan behandles.
     

Fra Kraken til Trezor-enhed

  1. Forbind din Trezor-hardwaretegnebog til en computer, og lås enheden op.
     
  2. Gå til det Trezors officielle websted, og download desktop-appen eller brug webstedssuiten (hvis du ikke allerede har gjort det).
     
  3. Klik på fanen "Konti", og find den kryptovaluta, du gerne vil flytte til enheden.
     
  4. Klik på knappen "Modtag" for at generere en tegnebogsadresse > "Vis fuld adresse", og bekræft, at adressen svarer til den adresse, der bliver vist på din Trezor-enheds skærm.
     
  5. Kopiér den fulde adresse, der vises i Trezors desktop-app eller webstedssuiten.
     
  6. Log ind på din Kraken-konto. Gå til fanen "Finansiering" > "Udbetal", og brug søgefeltet til at finde den kryptovaluta, du ønsker at flytte til din Trezor-enhed.
     
  7. Indsæt modtagelsesadressen i udbetalingsadressefeltet.
     
  8. Til sidst skal du indtaste beløbet for den valgte kryptovaluta, du ønsker at sende til din Trezor-enhed, og klikke på knappen "Udbetal". Der vil blive vist et vindue med detaljerne om transaktionen. Hvis du er tilfreds med det hele, skal du klikke på "Udbetal" igen for at bekræfte overførslen.
     
  9. Kunder, der har totrinsgodkendelse på deres Kraken-konti, vil blive bedt om at indtaste en kode fra deres godkendelsesapp, før transaktionen kan behandles.

Hvem skal bruge en hardwaretegnebog?

Det korte svar: Enhver, der er bekymret for deres kryptovalutas sikkerhed.

Hvis du ejer en hvilken som helst mængde kryptovaluta og ikke handler regelmæssigt, er det bedste at opbevare dine midler i en hardwaretegnebog, så dine kryptoaktiver er sikre til enhver tid.

For regelmæssige Kraken-brugere anbefales det, at alle midler, der ikke er nødvendige til kortsigtet handel, placeres i en kold tegnebog, så du får sikkerhed på længere sigt.

Hvis du ejer større mængder kryptovaluta, er det nogle gange tilrådeligt at opdele dine beholdninger mellem flere hardwaretegnebøger og opbevare dem på forskellige steder for yderligere at reducere og sprede enhver risiko for tyveri eller tab.

Producenterne arbejder hårdt for at sikre, at disse hardware-kryptotegnebøger er så enkle og nemme at bruge som muligt, så selv de mindst teknisk kyndige personer kan bruge dem.

Sikkerhedstips

For at maksimere din hardwaretegnebogs sikkerhed anbefaler alle producenter af kolde tegnebøger kraftigt, at men opbevarer sine enheder i pengeskabe, låste bokse eller steder, som en indbrudstyv ikke nemt ville kunne få adgang til – ligesom du ville beskytte enhver anden personlig genstand i dit hjem. 

Brandsikre pengeskabe kan give endnu større beskyttelse til din enhed i tilfælde af brand eller indbrud. Når du på samme måde skriver vigtige oplysninger ned om din enhed – såsom gendannelsesord og PIN-koder – er lamineret papir godt, men metalplader betragtes ofte som en af de mest holdbare muligheder.

Begynd at købe krypto

Nu ved dy, hvordan du holder din krypto sikker. Er du klar til at tage det næste skridt på din krypto-rejse? Klik på knappen nedenfor for at købe krypto på Kraken i dag!